FRI FRAGT OVER 600 KR

1-3 DAGES LEVERING*

180 DAGES RETURRET*

Kurv

Din kurv er tom


Returnering af varen og returomkostninger

Hvis du fortryder købet af en vare, skal du sende varen til Contrast Company A/S, Rudolfgårdsvej 6A, 8260 Viby J, DK uden unødig forsinkelse og senest 180 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 180 dage.

Når du returnerer en vare, skal du altid vedlægge vores returseddel i udfyldt stand – retursedlen fulgte med dine varer, da du modtog dem. Er retursedlen bortkommet, kan du få tilsendt en ny ved at kontakte vores kundeservice på info@kingshillshop.com.

Varer kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling.

Du skal selv betale for returneringen af varerne. Ved brug af vedlagte returlabel fratrækkes 39,00 kr. fra købet. 

Tilbagebetaling af pengene

Delvis fortrydelse: Det gælder ikke, hvis du har købt flere varer i en ordre og du kun fortryder en del af dit køb. I sådanne tilfælde refunderer vi ikke leveringsomkostningerne.

Har du valgt en leveringsform, der er dyrere end den billigste form for levering, som vi tilbyder, får du ikke merudgiften refunderet.

Beløbet tilbagebetales uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om, at du fortryder. Vi kan dog tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varerne retur.

Vi forsøger at gennemføre en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen. 

 

Afprøvning af varen og emballage

Du hæfter kun for en evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, som den fungerer på.

Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning, men du må ikke tage den i brug. Du må derfor ikke klippe prismærker, labels og lignende af. Varen skal returneres i originalemballage. Hvis du har brugt den på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den igen, eller ikke kan sælge den til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage. Hvis varen ikke længere har en handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet.

Du bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

 

Reklamation – Hvis der er noget galt med varen

Hvis der er en mangel ved en vare, fx en materiale- eller fabrikationsfejl, finder købelovens regler anvendelse.

Du kan reklamere over mangler ved varen inden for 24 måneder fra leveringstidspunktet ved at henvende dig til os på info@kingshillshop.com.

Vi beder dig om at oplyse så detaljeret som muligt, hvad problemet er. Brug vores returseddel og angiv reklamation i returkoden, og send retursedlen sammen med varen til Contrast Company A/S, Rudolfgårdsvej 6A, 8260 Viby J, Danmark. 

Hvis reklamationen er berettiget, tilbagebetaler vi dine rimelige fragtomkostninger.

Hvis du ikke længere har returseddel og returlabel, kan du kontakte vores kundeservice på info@redgreengroup.com og få en ny tilsendt.

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Gem postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track and trace nummer. 

 

Klageadgang

Kan vi ikke blive enige om behandling af reklamationen, kan du evt. indgive en klage til Center for klageløsning, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, www.forbrug.dk.

 

Ansvar

Contrast Company A/S er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende aftaleopfyldelse på grund af force majeure. Så længe en force majeure situation foreligger, er Redgreen fritaget for opfyldelse af sine forpligtelser.

Contrast Company A/S's erstatningsansvar er ved alle erstatningskrav begrænset til et beløb svarende til prisen på den vare, som du har købt.